At have kvalme

At have kvalme i starten af graviditeten er meget almindeligt. En del har kun kvalme lige i starten af deres graviditet, og for andre fortsætter det i nogle måneder. Der er også gravide som har kvalme i hele deres graviditet. Så er det godt at vide, at der er hjælp at hente og gode råd der kan lindre generne.

Derfor har du kvalme

Kvalmen optræder ofte i starten af graviditeten, og for mange går den over igen omkring uge tyve. Det er bl.a. hormoner som gør, at mange gravide får kvalme. Hvor meget hormonerne påvirker, er forskelligt fra person til person. Det er mere almindeligt at have kvalme, hvis man venter flere end et barn.

Mange gange bliver også lugte- og smagssansen mere følsom. Symptomerne er normalt kraftigst om morgenen, men kvalmen kan optræde på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet eller hele tiden. Kvalmen kan også vende tilbage i slutningen af graviditeten, omkring uge 35, hvor barnet trykker på mavesækken.

Der er også andet, der kan påvirke kvalmen, for eksempel får mange det dårligere hvis de er trætte, stressede eller ikke har spist i længere tid. Almindeligvis aftager både trætheden og kvalmen efter tredje til fjerde måned. Hvis kvalmen er meget generende, kan du kontakte jordemoderklinikken for at få hjælp.

Op til 8 af 10 gravide har kvalme under deres graviditet. En del har kvalme om morgenen, andre hele dagen.

Hvad der sker i kroppen når du er gravid

Ud over at du kan have kvalme, så sker der meget andet i løbet af graviditetens første måneder. Du tager på i vægt, får mere blod i kroppen og større behov for ilt. Dit stofskifte ændrer sig, og kropstemperaturen påvirkes så du oftere kan føle dig varm. Snart begynder også kroppens tyngdepunkt at blive anderledes, og dine mavemuskler strækkes. At være gravid er en ændring af din krop, som kan være noget af en omvæltning. Denne ændring kan gøre, at du bliver ekstra træt.

Du kan få øget udflåd i den første del af graviditeten. Det er normalt, at din udflåd ændrer sig under hele graviditeten. Det skyldes at vævene i skeden bliver mere blodrige og lettere afsondrer væske.

Tidligt under graviditeten begynder også brystkirtlerne at vokse og udvikle sig for at kunne producere mælk. Det gør at brysterne bliver større, mere spændte og ømme, omtrent som lige inden menstruationen. Brystvorterne og areola, området omkring brystvorterne, vokser også og kan få en mørkere farve

Når livmoderen begynder at vokse, kan den trykke på urinblæren så du skal tømme blæren oftere. Det kan fortsætte under hele graviditeten.

Mens du er gravid, forbereder kroppen sig på fødslen så bækkenet kan udvide sig og lade barnet passere. Led og bækken bliver derfor blødere og mere bevægelige, og du kan få ondt, såkaldt bækkenløsning. Der er måder at mindske smerterne på, for eksempel gennem træning af musklerne i bækkenregionen. Her kan en fysioterapeut eller jordemoder rådgive.