Ordbog
Når man kommer til jordemoder eller læge, kan man sagtens være lidt nervøs. Du vil måske møde ord og betegnelser, som du ikke kender. Her finder du forklaringer på flere ord, der ofte forekommer i forbindelse med graviditet og barsels forløb.
A
antiemetika = lægemidler der modvirker kvalme og opkastning
B
bækkenløsning = kroppen forbereder sig op til fødslen ved at blødgøre bækkenets led og øge deres bevægelighed, hvilket kan give smerter
D
dehydrering = væskemangel der f.eks. kan opstå, hvis man kaster meget op.
E
elektrolytforstyrrelse = ubalance mellem salte og og vand i kroppen. Kan f.eks. opstå hvis man kaster meget op
emesis = opkastning, bræk
F
fertilitet = frugtbarhed
flerfoldsgraviditet = den gravide bærer og føder flere end et barn
folat = vandopløseligt B-vitamin som findes i forskellige former. Folat og folsyre er forskellige former af samme B-vitamin, som er nødvendigt for fosterets udvikling og moderens produktion af blod. Folat findes naturligt i fødevarer.
folinsyre(folsyre) = vandopløselige B-vitaminer som findes i forskellige former. Folat og folsyre er forskellige former af samme B-vitamin som er nødvendigt for fosterets udvikling og moderens produktion af blod. Folsyre er den syntetiske form. Ekstra tilskud af folsyre anbefales til alle der planlægger at blive gravide, og frem til tolvte graviditetsuge, for at mindske risikoen for rygmarvsbrok hos fosteret.
G
gemelli = tvilling
gestationsuge = graviditetsuge
H
hcg = humant choriongonadotropin, graviditetshormon
hereditet = arvelighed
HG = hyperemesis gravidarum der er den værste form for graviditetskvalme og opkast der findes, hvor der opstår f.eks. dehydrering og vægttab
J
JMK = jordemoderklinik
L
ledende obstetrisk overlæge = ledende fødselslæge
M
multipara = kvinde der har født mere end 1 gang
N
NVP = nausea and vomiting of pregnancy = graviditetskvalme og opkastninger
nullipara = kvinde der ikke har født
O
obstetrik = medicinsk viden om fødsler
ovarium = æggestok
P
partus = fødsel
placenta = moderkage
præeklampsi = svangerskabsforgiftning
præmatur = for tidlig født barn, dvs. født før graviditetsuge 37
præmaturitet = for tidlig fødsel, dvs. før graviditetsuge 37
primigravida = gravid for første gang, bliver også kaldet 1. gangs gravid
PUQE Score = Pregnancy Unique Quantification of Emesis Score = mål for symptomer ved graviditetskvalme
S
SGA = Small-for-Gestational-Age = nyfødt barn som er lille i forhold til graviditetsugen
svangerskab = at være gravid og vente barn.
svangerskabsforgiftning = tilstand hvor en gravid får et højt blodtryk, hvilket kan være skadeligt for både den gravide og for fosteret
T
trimester = graviditeten inddeles i 3 forskellige tidsperioder/trimestre; et trimester er en tredjedel af graviditetens ni måneder, dvs. ca. 3 måneder (fjerde trimester er de første måneder efter at barnet er blevet født)